Om os

Villadsen Ejendomshandel er placeret lige midt i det smukke naturområde langs Jammerbugten, med kun 5km. til den brede hvide badestrand ved Blokhus. Vores primære markedsområde strækker sig fra Slettestrand ved den smukke Fosdalen, til Nr. Lyngby nord for Løkken. I området har vi byerne Aabybro, Pandrup, Brovst, Blokhus, Biersted, Nørhalne, Saltum og de lidt mindre byer Sdr. Saltum, Ingstrup, Moseby, Arentsminde, Ryå, Birkelse, Halvrimmen og Gjøl. I området har vi foruden 16 km. hvid badestrand, en fantastisk natur med skovbevoksning (Tranum Klitplantage, Blokhus Klitplantage, Fosdalen mv.) samt store åbne arealer med kuperet klitlandskab, bl.a., ved Rødhus og Slettestrand.

Kommunens byer har et godt forretningsliv med stort og varieret udbud dagligvarebutikker og specialforretninger. Områdets natur tiltrækker hvert år mange tusinde turister til området, hvilket gør turismen til en af Kommunens vigtigste indtægtkilder. Området har ca. 7.000 sommerhuse, hvoraf en stor del bliver udlejet i sommerperioden. dette bevirker at der findes mange turisattraktioner her også, selvfølgelig Fårup Sommerland som den mest kendte, men også mange andre. Området byder også på et væld af gallerier, kunstværksteder, gårdbutikker mv.

Skoler, børnehaver og vuggestuer findes i alle de større byer. Mens Gymnasier forefindes i hhv. Aalborg, Nørresundby, Fjerritslev og Brønderslev, alle med direkte transport fra området til pågældende gymnasier. ligesom der forefindes skolebus fra landdistrikterne til områdets skoler. Handelsskole findes i hhv. Aalborg og Hjørring.

Idrætsfacilliteter og idrætshaller findes mere eller mindre i alle byerne i Kommunen.

Endelig er der gode busforbindelser til hhv. Aalborg, Brønderslev og Hjørring, så du hurtigt kan komme til de store byer, uanset om du vælger offentlig transport eller egen bil. Aalborg Lufthavn som ligger nord for Aalborg, og således tæt på Jammerbugt Kommune, er ligeledes med til at sikre direkte og hurtig tranport til stort set alle hovedstæder og store lufthavnsdistinationer i Europa.